top of page

LIVSKRAFT er en organisation, som laver støttende og rehabiliterende projekter for kræftramte børn og unge, deres søskende og familierne som helhed. Organisationen arrangerer bl.a. Cool Camps, hvor henholdsvis børn og unge med kræft, deres søskende og forældrene kan møde ligesindede samt et efterfølgende mentorprogram, der er med til at vedligeholde relationerne og den udvikling, der er blevet gjort på de specifikke camps. Målet er at styrke deltagernes selvværd, selvtillid og selvstændig samt give familierne nogle værktøjer til at håndtere stress og komme styrket igennem sygdomsforløbet.

Organisationen er støttet af Børnecancerfonden, men vil alligevel få stor glæde af selv ret beskedne indsamlede beløb.

Udover at LIVSKRAFT udfylder en vigtig funktion for de kræftramte børn, så gør de også en stor forskel for deres raske søskende, som ofte ender i skyggen af det syge barn, da den primære indsats og opmærksomhed rettes mod det kræftsyge barn. Men det at være søskende til en kræftramt er også en kæmpe krise og en stor sorg, og det er enormt hårdt for de børn og unge, der står i det. Det hjælper LIVSKRAFTs projekter med at sætte fokus på. 

​

Se mere på LIVSKRAFTs hjemmeside

bottom of page